Psykoterapi

Føler du dig udfordret, energiforladt eller noget helt tredje uden at vide, hvad du skal stille op for at "genfinde melodien", så kan en session med mig måske gøre en forskel for dig.

Vi kan alle blive ramt af livskriser, hvor livet kan føles uoverskueligt og trist, og hvor vi har brug for assistance og støtte til at komme videre. 
Jeg tager afsæt i psykoterapien og med metoder fra min lange erfaring,  min "terapeutiske værktøjskasse" og skarpe intuition hjælper jeg dig med at se livet fra nye vinkler, så det er muligt for dig at finde (genopdage) din indre styrke og dine ressourcer. Terapien vil hjælpe dig med at anskue livet anderledes, end du måske har for vane, så du tør stå ved dig selv og dine behov.

Med dit ønskede mål for øje sætter jeg i samråd med dig "rammerne" for, hvilken forandring du ønsker dig. Du vil opleve, at jeg hjælper dig med at skabe bevidsthed på, hvordan du kan opnå et positivt mindset, og derved opleve større styrke og overskud/energi i hverdagen. Jeg guider dig i præcis det tempo, der føles godt og trygt for dig. 

Målet med terapien er, at vi sammen finder redskaber til, hvordan du fremadrettet kan navigere udenom det, der hindrer dig i at leve dit liv, præcis som du ønsker det.

Jeg har arbejdet med bla. andet følgende temaer med mine klienter:

  • Nedtrykthed, ensomhed & depression
  • manglende selvtillid/selvværd
  • Tab & sorg
  • Angst & stress
  • Udfordringer i parforholdet, familie- eller andre sociale relationer
  • Livskriser af forskellig karakter
  • Negative tanker og/eller overbevisninger & handlemønstre

Har du lyst til forandring, men ikke ved hvordan, så kontakt mig, og vi finder en plan for, hvad der skal til for at skabe forandring for dig.

>